Sylvest Jensens Luftcirkus ønskede sig en lille kunstflyvningsmaskine og bestilte en hos SAI som udviklede KZVIII i 1949. Konstruktionen er helt i træ. Typen fløj første gang 14. november 1949.
Sylvest Jensens Luftcirkus lavede opvisninger over hele Danmark i sommeren 1950 med ca. 50 forestillinger. Pilot på flyet var Peter Steen.
Der blev fra starten fremstillet dele til to fly. I 1949 blev OY-ACB (senere HB-EPB, G-AYKZ) færdig- bygget.
OY-DRR (tidl. D-EBIZ) blev færdigbygget i 1959 af en medarbejder ved Scheibe Flugzeubau i Tyskland, Rudolf Kloo.
En KZ VIII er hjemmebygget af Hardy Vad, Ilskov. Denne replica er modificeret med 180 hk indsprøjtningsmotor og constant speed propel,
KZ VIII'eren fra Sylvest Jensens luftcirkus er nu i England under registrering G-AYKZ.
"KZ VIII" Specifikation
Sæder: 1
Spændvidde: 7,20 m
Længde: - m
Tomvægt: 407 kg
Fuldvægt: 650 kg
Rejsefart: -
Max fart: 300 km/t
Landingsfart: 92 km/t
Tophøjde: 5000 m
Motor: 145 hp. Gipsy Major X with inverted fuel system.