Efter krigen stod det danske flyvevåben og manglede primær træningsfly og SAI kunne levere hurtigt ved at ændre på KZ II Sport som blev forstærket og forsynet med Gipsy major X motor på 145 hk i stedet for Hirth motoren på 105 hk.
Prototypen fløj første gang i april 1946 og i slutningen af året kom der 15 stk til flyvestation Avnø og de blev brugt til primærtræningen af kommende piloter i flyvevåbnet indtil 1955, hvor de resterende 9 stk blev solgt til civile formål.
I øjeblikket er kun OY-FAK,OY-FAE og OY-FAT aktive. Yderligere to er under restaurering, nemlig OY-FAN og OY-ADM. Sidstnævnte tilhører Danmarks Flymuseum.
KZ II Træner Specifikation
Sæder: 2
Spændvidde: 10,2 m
Længde: - m
Tomvægt: 550 kg
Fuldvægt: 850 kg
Rejsefart: 190 km/h
Max fart: 220 km/h
Landingsfart: 75 km/h
Tophøjde: 5000 m
Motor: 145 h.p. Gipsy Major X