I 1935 lærte den nyuddannede Flyingeniør Karl Gustav Zeuthen(1909-1989) at flyve i Kastrup, og der kikkede han af og til ind på lille flyværksted ejet af Viggo Kramme (1905-1984) der var uddannet flytekniker i Marinens Flyvevæsen Han var igang med på bestilling af dagbladet Berlingske Tidende  at bygge en Himmellus   (Pou de Ciel) den blev færdig og fløj også. Men Kramme var ikke stolt af dette flyveapparat, hvorfor det blev afbrændt. Zeuthen Foreslog at han skulle bygge en rigtig flyvemaskine, det syntes Kramme var en god ide' og opfordrede  Zeuthen til at tegne en, og det blev KZ l maskinen som blev bygget af Kramme, assisteret af Zeuthen og nogle venner, bl.a. Hans Larsen, det var en vellykket maskine som fløj første gang i februar 1937.

  En anden flyveinteresseret, civilingeniør Gunnar Larsen, der dengang var direktør for firmaet F.L.Smidth & Co, fattede interesse for projektet med at bygge flyvemaskiner. Denne interesse førte til at der den 1. august 1937 blev dannet et firma, Skandinavisk Aero Industri A/S, med Kramme og Zeuthen som de to ledere af firmaet. allerede inden udgangen af 1937 kom et nyt projekt KZ II Kupé i luften og denne type blev sat i produktion. I 1938 kom KZ II Sport, en åben maskine med 2 sæder i tandem.


  Da anden verdenskrig brød ud satte det til en vis grad en stopper for den videre produktion. Det nye firma har en overgang haft til huse hos F.L. Smidth i Aalborg, hvor man også producerede andet end fly, i 1943 flyttede man  atter tilbage til København, i lejede lokaler i Tuborg havn og endelig til en ny fabrik i Sydhavnen. I mellemtiden var man dog allerede begyndt på ambulanceflyet KZ IV, specialdesignet til Zone-Redningskorpset og man havde i 1943 også bygget et svæveplan, KZ G-I. I 1944 havde man KZ IV til afprøvning og den 4. maj dette år havde maskinen sin første flyvning som ambulancefly.

Man havde  under krigen forberedt sig til en forventet efterkrigsproduktion af fly. Man havde hertil designet KZ III maskinen, og allerede i 1944 var en prototype af KZ III færdig til prøveflyvning.
I 1945 havde man travlt med forberedelsen til serieproduktion af KZ III. Samtlige KZ III, bortset fra prototypen, er bygget i 1946, i alt 63 maskiner. Samtidig arbejdede man med en 4-sædet udgave af KZ III, det blev til KZ VII, som sådan set har samme krop og vinger som KZ III, men med en større motor. Efter at prototypen på KZ VII fløj i november 1946 blev der produceret yderligere 55 maskiner.

SAI  byggede i 1949 som en specialopgave et kunstflyvnings fly, KZ VIII,  til Sylvest Jensens Luftcirkus, der gav opvisninger i sommeren 1950. Til samme luftcirkus byggede Kramme & Zeuthen en replika af en Ellehammer 1909 model, dog med en fire cylindret række motor i stedet for den originale tre cylindret stjerne motor.


Afsætningen af KZ maskinerne stod bl.a. på grund af forskellige restriktioner ikke mål med forventningerne. SAI måtte se i øjnene at efter Amerikanske firmaer begyndte at bygge aluminiumsfly på samle bånd var flyproduktion i Danmark ikke længere rentabel. Forinden havde man dog i 1951 efter opgave udviklet KZ X artilleri-observationsflyet. Prototypen fløj i september 1951. I det følgende år blev 12 stk. leveret til Hæren. Af til dels uforklarlige årsager var der i løbet af 18 måneder tre fatale ulykker med KZ X her i landet. Et eksemplar, der var sendt til afprøvning Farnborough i England, forulykkede ved slutningen af afprøvningen.
Disse forhold gjorde, at Kramme og Zeuthen besluttede at kannibalisere de resterende KZ X maskiner.
Og således er kun prototypen tilbage i Danmark.


SAI producerede gennem årene omkring 200 fly, 22 KZ VII og en næsten færdig KZ lV blev ødelagt ved en brand på fabrikken i Sydhavnen den 17 februar 1947




 
Historien om Skandinavisk Aero Industri
Kramme og Zeuthen

Foto KZ&V
Viggo Kramme (1905-1984) Karl Gustav Zeuthen(1909-1989)
Hjem
Rettelser/oplysninger
KZ-FLY.DK
Artikel pdf.
Tilbage
SAI på Sluseholmen i Sydhavnen, året er 1949. T.v. ligger det nyopførte Sydhavnens Værft, også ejet af F.L.Smidt. Begge virksomheder lukkede jo, og i 1952-54 opførte F.L.Smidt en Portland Cement-silo, som lå der indtil for få år siden. Til venstre ses Enghave Vej, i baggrunden Ingerslev Gade på Vesterbro. I højre side kan man lige skimte det runde tag B&W Teglholmens støberihal.